Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-13   -   Pressemeddelelse

Drop blomsterne på første date

En ny undersøgelse blandt brugere på Dating.dk viser stor enighed blandt kønnene om, hvordan den første date skal foregå. Dog er mændenes vilje til at spendere noget større end kvindernes.

En sammenfatning af kvindernes svar viser et skrækscenarie, hvor man sidder i et teater med en stor buket roser og maven godt udspilet efter en omfattende middag hjemme hos manden.
I hvert fald foretrækker kun 0,1% af kvinderne en teatertur, og kun 5,4% foretrækker hjemlige omgivelser til den første date. Halvdelen af kvinderne holder fast i, at man deler udgifterne til den første date, og tre fjerdedele mener, at første date er et for tidligt tidspunkt for blomster og gaver.

Mændene er enige i, at daten ikke skal være en teatertur eller foregå i hjemlige omgivelser. Men når det kommer til blomster og smågaver, tegner der sig et andet billede. Næsten en tredjedel af mændene nyder at give blomster eller lignende på den første date, og 14% kan også lide at modtage en gave. Samtidig ønsker en stor del af mændene at betale for første date, mens kun 25% er enige med kvinderne i, at man bør dele.

"Det er tydeligt, at kvinder og mænd har mange ens forventninger til første date, men mændene har dog stadig et behov for, at vise sig frem for kvinderne ved at betale for daten. 60% af mændene mener, at de skal betale, mens kun 27% af kvinderne er enige i dette", siger Martin Schultz Andersen, der har stået for undersøgelsen hos Dating.dk.

Den gode date
Kønnene er stort set enige om, hvor den ideelle første date foregår. 75% af kvinderne og 60% af mændene foretrækker at mødes på en café. Det overraskende er, at kun under 9% af de adspurgte kvindelige Dating.dk brugere og 16% af de mandlige ønsker, at første date skal foregå på en restaurant og under 2% , at det skal være i en biograf. Begge køn er enige om, at det vigtigste ved en god date er, at man har hygget sig, og også gerne følt sig tiltrukket af hinanden.

Den største enighed i undersøgelsen handler dog om at komme ordentligt ud af det, hvis daten ikke lever op til forventningerne. 75% af begge køn mener, at man ikke kan tillade sig at gå midt i en date, selvom det står klart, at man ikke har lyst til at se personen igen. "Man går da ikke bare - en aftale skal overholdes," siger én af de mandlige datere, og én af de kvindelige supplerer: " Man tager daten som en oplevelse uanset hvad".

Relevant information

http://www.dating.dk




Pressekontakt


Firma

Dating.dk ApS
Brovej 20A
8800 Viborg, Danmark

  +45 28 83 09 09
  +45 28 83 09 09

http://www.dating.dk

Modtag nyheder fra Dating.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire