Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

DANX Group ekspanderer til de baltiske lande den 1. januar 2015

Da DANX for 10 år siden valgte at gå ud over de danske grænser og etablere natdistribution i Sverige, Norge og Finland, blev det starten på en succeshistorie med mere end 25 % vækst om året. Denne unikke vækst bliver nu yderligere forstærket gennem en opstart af natdistribution i de baltiske lande fra den 1. januar 2015.

DANX etablerer sig Estland, Letland og Litauen, og hovedkontor for den baltiske region bliver i Tallinn, hvor DANX's manager for Baltikum Thomas Askenberg er bosat. Thomas Askenberg ser frem til at blive en del af DANX gruppens ekspansion: "Jeg glæder mig til at arbejde for DANX og deres professionelle folk efter i mange år at have oplevet dem som konkurrent på det nordiske marked. Efter 10 år i EU er de baltiske lande nu klar til innovative logistikløsninger som natdistribution. Tidligere ville en modtager aldrig have udleveret nøgler til en chauffør."

Group Director Bob Thorhauge tilføjer: "Mange af vores kunder har et nordisk lager typisk baseret i Sverige. Herfra distribuerer de ofte både til Norden og Baltikum, og efterspørger i stigende grad de samme distributionsmuligheder i Baltikum som i resten af den nordiske region."

"Det er specifikke ønsker fra kunder, der har været den primære anledning til at etablere os i Baltikum. Vores udfordring er derfor ikke at finde kunder men at garantere den samme leveringssikkerhed på minimum 99,5%. Vi ved af erfaring, at det det altid giver uventede udfordringer at etablere sig i et nyt geografisk område, men vores svenskfødte manager for Baltikum har 10 års erfaring med distribution i den baltiske region, så vi er sikre på, at vi har samlet det rette team", siger Bob Thorhauge.

Og det rette team er vigtigt, når man som DANX bygger sit eget netværk op fra bunden for at sikre sig ensartet kvalitet og service i alle lande, i stedet for at opkøbe lokale transportselskaber.

DANX etablerer ikke blot et distributionssystem med flows fra nordiske lagre, der vil også blive direkte flows fra europæiske distributionscentre i Holland, Belgien og Tyskland. - både med lastbiler og fly - hvilket vil gøre det muligt at tilbyde 12 timers service. Disse meget hurtige løsninger gør, at kunderne kan reducere deres lokale reservedelslagre til et minimum.

Fakta om DANX

Med 400 chauffører og 140 kontor- og lageransatte, havde DANX gruppen i forrige regnskabsår en omsætning på knap 300 millioner kroner og en fortjeneste på 7%.
DANX's kerneforretning er natdistribution af reservedele. Hver nat leverer DANX reservedele direkte ind i mere end 6000 service-biler og til flere tusinde værksteder. En natlevering afsendes tidlig aften og leveres inden kl. 07:00 næste morgen.

DANX driver også 26 lokale lagre hvorfra DANX leverer reservedele 24/7. Derudover tilbyder DANX en infrastruktur/netværk bestående af 75 udleveringssteder, hvor teknikere kan returnere eller hente reservedele.
IT, telekom, gaffeltruck, hvidevarer, automotive and landbrugsmaskiner er de primære brancher, som DANX servicerer. Kunderne er primært originale brands som eksempelvis IBM, HP, Lenovo, Nokia, Toyota Material Handing, John Deere, Kia/Hyundai, Fiat/Chrysler, Daimler, Honda, Bosch Siemens & Miele.

Du kan finde billeder og yderligere information om DANX på dette link: http://service.danx.com/media/.

Pressekontakt

Bob Thorhauge
Group Director
  +45 4033 5454

Firma

DANX A/S
Jydekrogen 18
2625 Vallensbæk, Danmark

  22101029

http://danx.com

Modtag nyheder fra DANX A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire