Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/05-13   -   Pressemeddelelse

Ny interesseorganisation for de sommerhusejere der udlejer deres huse.

Stiftelse af Danske Sommerhusudlejere. Danske Sommerhusudlejere er en nystiftet forening, der har til formål at sikre de danske udlejere af feriehuse bedre vilkår og indtjening. Bestyrelsen består af John Voigt Hansen, Jesper Leerbech og Kim Juhlin, sidstnævnte som formand.

Formanden, Kim Juhlin, udtaler, at foreningen er målrettet ejerne af de enkelte feriehuse, der udlejes, og der er ca. 40.000 feriehuse, der udlejes i Danmark. Hovedparten af udlejningen sker gennem en håndfuld større, kommercielle virksomheder, der har ca. 36.000 huse til udlejning.

Indtil nu har den enkelte sommerhusejer, der udlejer sit hus, ikke haft en forening til at varetage sine interesser, hvilket bl.a. har medført den absurde situation, at de reelle udlejere ikke er repræsenteret i eksempelvis Ankenævnet og Visit Denmark.

"Ofte er der et relativt problemfrit forløb hen over en udlejningssæson i samarbejdet mellem de kommercielle bureauer, der gør et stort stykke arbejde, og den enkelte ejer", udtaler Kim Juhlin, men der er imidlertid en række forhold, som de konkrete ejere af husene bør have indflydelse på, herunder:

Anvendelsen af midlerne i Vist Denmark
Høringsberettiget ved lovgivning der berører feriehuse og udlejning
Indflydelse og repræsentation i Ankenævnet for Feriehusudlejning
Fordelingen af indtjeningen mellem ejer og bureau
Formidlingsbestemmelserne mellem ejer og bureau
Ens skatteregler uanset om man udlejer gennem bureau eller ej
(Procentvis afregning til ejer/bureau (eksempel))

Mange ejere er heller ikke opmærksomme på, at deres hus udlejes til forskellige priser på de forskellige markeder. Dette har interesse, såfremt ejeren ved indgåelse af aftalen får oplyst, at han får ca. 60 % og bureauet ca. 40 % - på den baggrund og på den danske pris udregnes så afregningsprisen pr. uge. Udlejes huset i Danmark til kr. 6.000 om uge, så får ejere omkring kr. 3.600 for en uge - det samme for han også såfremt huset udlejes i Tyskland, men her er prisen nødvendigvis ikke kr. 6.000, men op til mellem 10 og 14 % højere ca. kr. 6.660. Omkring 75 % af udlejningen sker til andre end danskere.

Ønsker man at kunne forhandle frit med sit udlejningsbureau er det nu, man skal huske at opsige aftalen, idet nogle bureauer forlænger aftalerne den 1. juni andre til august.

Det er eksempelvis således at fordelingen mellem den, der ejer huset og bærer risikoen, og de kommercielle bureauer, ikke har ændret sig over de sidste 10 til 15 år, og dette uanset, at der er opnået væsentlig bedre indtjening i branchen. Eksempelvis sker en væsentlig del af bookinger på nettet, og der spares såvel rejsebureauprovision som kataloger.

Kim Juhlin ser ogå gerne markedsføringsindsatsen øget i Tyskland og specielt Nordtyskland. "Dette marked ligger lige for foden af os og er meget interessant, og når strømmen af tyske turister stagnerer eller falder, er det i hele Danmarks interesse at øge opmærksomheden på vores unikke feriehusprodukt", lyder det fra formanden.

At den enkelte sommerhusejer bør være repræsenteret i Ankenævn, ved høringer til lovsforslag der vedrører udlejning mv. er ganske enkelt naturligt.

Yderligere oplysninger kan fås dels ved henvendelse til formanden Kim Juhlin på 50421482 samt på foreningens hjemmeside www.danskesommerhusudlejere.dk

Oplysninger om bestyrelsen:

Kim Juhlin har i perioden 1989 til 1999 været ansat i branchen og har her erhvervet en stor faglig viden om turisme, udlejning mv. som er vedligeholdt siden. Kim Juhlin var således med ved indførelsen af det første skattefri beløb ved udlejning, momsfritagelse af branchen samt i spørgsmålet omkring brug af feriehuse i vinterhalvåret. Sommerhusejer Nordvestsjælland.

John Hansen har stor forenings- & organisatorisk viden efter mange års virke i en faglig organisation. Sommerhusejer Sydvestsjælland

Jesper Peter Leerbech - sommerhusejer Nordjylland


Relevant information

http://danskesommerhusudlejere.dk


Pressekontakt


Firma

Fritidshusejerne
Maglebjergvej 13
Kongens Lyngby, Danmark

  50421482
  50421482

http://fritidshusejerne.dk

Modtag nyheder fra Fritidshusejerne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire