Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/11-14   -   Pressemeddelelse

Golden League-pokalen rejser i forvejen

De danske håndboldkvinder vandt Golden League på hjemmebane i sidste måned. Nu er pokalen kommet til Oslo, hvor Pytlicks piger kan genvinde den søndag den 30. november.

Det danske kvindelandshold vandt denne pokal på hjemmebane den 12. oktober ved Kvik/AL-Bank Golden League, hvor modstanderne var Norge, Brasilien og Frankrig. Nu er pokalen hos DHF's samarbejdspartner, transport- og logistikfirmaet Bring, som transporterer den sikkert til Oslo, hvor den skal overrækkes til vinderen af den norske udgave af Golden League om få uger.

Helt præcist spilles turneringen i Larvik de to første spilledage, mens den sidste spilledag afvikles i Oslo, søndag den 30. november, hvor pokalen venter.

Landstræner Jan Pytlick har allerede givet slip på den eftertragtede pokal, som skulle rejse i forvejen, men han planlægger at tage den med hjem igen, når turneringen i Norge er færdigspillet.

"Der er ingen tvivl om, at vi vil give alt, hvad vi har, for at få pokalen med hjem til Danmark," siger landstræneren, der ser frem til tre vigtige kampe i henholdsvis Larvik og Oslo.

Kampene vil udgøre de sidste forberedelser for de danske håndboldkvinder inden afrejsen mod EM i Ungarn og Kroatien, der for Danmarks vedkommende starter den 7. december mod Ukraine i ungarske Debrecen.

Golden League i Norge spilles efter denne plan (TV2 sender Danmarks kampe)

Torsdag 27. november i Arena Larvik:
19:15 Serbien - Frankrig
21:40 Norge - Danmark

Fredag 28. november i Arena Larvik:
17:00 Danmark - Serbien
19:15 Norge - Frankrig

Søndag 30. november i Oslo Spektrum:
16:15 Norge - Serbien
18:30 Frankrig - Danmark

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire