Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/02-16   -   Pressemeddelelse

Færre ledige i januar 2016

2.200 skiftede i januar en plads i arbejdsløshedskøen ud med et arbejde. Dermed fortsætter ledigheden med at falde.

Der blev 2.200 færre arbejdsløse i januar, og dermed er antallet af fuldtidsledige personer nede på 115.800. Selvom udviklingen i ledigheden for en enkelt måned langt fra er et sikkert pejlemærke for en tendens, så overrasker det fortsatte fald i ledigheden ikke i Dansk Erhverv.

"Så længe beskæftigelsen fortsætter med at stige samtidig med, at vi oplever en begrænset vækst i arbejdsstyrken burde der være potentiale for et fortsat fald i ledigheden. Og det er sådan situationen ser ud lige her og nu," siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Presset på de ledige hænder er højt
Antallet af nyopslåede stillinger for januar måned godt fem pct. over niveauet for 2015, hvor niveauet i forvejen lå højt, og meldinger fra danske virksomheder peger på mangel på arbejdskraft fortsat i opadgående retning.

" Presset på ledige ressourcer af arbejdskraft er fortsat højt. Uanset om dansk økonomi er på vej i retning af en lavere vækst, end vi har set de foregående år eller ej, og beskæftigelsesudviklingen af den grund evt. ser knap så lovende ud for 2016, som den gjorde i 2015, så bør chancen for at introducere nye reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft ikke forsømmes.

"Regionalt er ledigheden flere steder på et niveau, hvor det er svært for et stigende antal virksomheder at få dækket efterspørgslen efter arbejdskraft. Og det er i sig selv med til at lægge en dæmper på potentialet for økonomiske vækst. En dæmper, som dansk økonomi især netop nu burde være foruden," siger Peter Halkjær.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire