Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-15   -   Pressemeddelelse

Inflationen er fortsat lav, men på vej op

Prisstigningerne på de danske varer er fortsat beskeden. Det er godt, hvis vi skal have mere gang i privatforbruget, for selvom væksten i dansk økonomi er taget til, så har vi fortsat ikke indhentet det som kriseårene tog. Lav inflation virker understøttende på eksempelvis privatforbruget og dermed på den samlede fremgang i dansk økonomi.

Forbrugerprisindekset var i maj 0,6 pct. højere end i samme måned sidste år, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Når forbrugerpriserne renses for energi og ikke-forarbejdede fødevarer så steg de det seneste år med 1,2 pct. De danske forbrugerpriser er de seneste par måneder steget med lidt større fart end i slutningen af 2014 og i begyndelsen af 2015.

"En af forudsætningerne for mere vækst i dansk økonomi er mere gang i den indenlandske efterspørgsel, og her hjælper vedvarende lave prisstigninger betydeligt. Lave prisstigninger sikrer eksempelvis reallønsfremgang og dermed øget købekraft, men som set i dagens inflationstal, så er vi på vej mod et mere normalt inflationsniveau efter, at der i næsten 1 år stort set ingen prisstigninger har været," siger Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.

"Lidt mere fart på inflationen giver ikke nogen umiddelbar grund til bekymring - vi skal glædes over det fortsat lave niveau, som understøtter den økonomiske vækst, og samtidig smile over, at begyndende prisstigninger er tegn på bedre tider for dansk økonomi.

"Der er flere årsager til, at inflationen så småt er begyndt en opadgående bevægelse, som formentlig vil tage til når vi kommer forbi sommeren- effekten fra de markante prisfald på olie og andet brændsel, som startede sidste sommer vil glide ud af inflationsberegningen, hvilket i sig selv vil give et løft il inflationen. Samtidig er der kommet lidt mere gang i dansk økonomi og flere danskere er kommet i arbejde- , dette vil også presse inflationen og faktisk også renteniveau opad," siger Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire