Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/02-15   -   Pressemeddelelse

Ondt i ryggen koster samfundet milliarder

I årevis er rygsmerter blevet italesat som en folkesygdom. Og netop sygemeldinger på baggrund af rygsmerter koster samfundet 2,6 milliarder kroner årligt. Det er tid til en holdningsændring og et opgør med myten, mener Dansk Erhverv.

I årevis har vi talt om ondt i ryggen som en folkesygdom, og i dag vil hver fjerde dansker blive hjemme fra arbejde, hvis det gør ondt i ryggen. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv.

"Myten om, at ryggen skal holdes i ro, når den værker, har bidt sig så meget fast, at mennesker helt fejlagtigt bliver sygeliggjort samtidig med, at det koster samfundet alt for meget i sygefravær og tabt produktionsevne, " siger Rikke B. Ørum, underdirektør og chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

Beregninger, som Dansk Erhverv har lavet på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der årligt afholdes 2 millioner sygedage på grund af rygproblemer, og at det samfundsøkonomiske tab som følge heraf beløber sig til på 2,6 mia. kr.

"I ni ud af 10 tilfælde med ondt i ryggen, er det bedst at holde ryggen i gang og gøre som, man plejer. Derfor er paradoksalt, at hver fjerde af os tror, at det er bedst at blive hjemme og holde os i ro, når det nu er i direkte modstrid med, hvad lægerne anbefaler, når ryggen værker," siger Rikke B. Ørum, underdirektør og chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

Behov for en national kampagne
En del af løsningen ligger i at tage livtag med den sejlivede myte om, at man er syg, når ryggen værker. Det har man gjort i Australien, Norge og Tyskland, hvor nationale oplysningskampagner har sat fokus på, at rygsmerter kurreres bedst ved at holde ryggen i gang. Kampagnen i Australien reducerede omkostningerne som følge af sygefravær ved rygsmerter med 15 procent.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire