Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-14   -   Pressemeddelelse

Femernbælt kræver strategisk forberedelse

Den kommende Femernbælt-forbindelse skaber allerede nu arbejdspladser i forbindelse med byggeriet. Også den færdige forbindelse rummer enorme muligheder for vækst og arbejdspladser, men det kræver forberedelse og samarbejde, hvis vi skal hente det fulde udbytte hjem i 2021.

I 2021 bliver tre markeder til ét med den nye Femernbælt-forbindelse. Danmark bliver knudepunkt mellem det svenske og det tyske marked, og med det følger store muligheder for de danske virksomheder. Dansk Erhverv sidder med i bestyrelsen for FBBC (Fehmarn Belt Business Council), der allerede nu arbejder for at skabe én stor funktionel region, som kan konkurrere med regioner som Paris og London.

"Den faste forbindelse over Femern rummer et hav af forretningsmæssige fordele for de danske virksomheder. Men det kræver, at vi samarbejder på tværs af både virksomheder, forbrugere og uddannelsesinstitutioner, så vi får skabt en region, der er konkurrencedygtig på internationalt plan," siger Per Thye Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

FBBC er et samarbejde på tværs af danske, tyske og svenske aktører. Parterne mødes i dag til bestyrelsesmøde på Børsen i København, hvor også Slesvig-Holstens ministerpræsident Torsten Albig deltager. Dansk Erhverv håber, at Albigs tilstedeværelse både på FBBC's bestyrelsesmøde og Fehmarn Belt Days er med til at sætte fokus på projektet og sikre, at tidsplanen på byggeriet holder.

"Selvom der er syv år til, at vi står med en færdig forbindelse, skal vi allerede nu tænke strategisk og forberede os på de muligheder, der åbner sig. Vi skal videndele på tværs, men vi skal også se på de erfaringer, vi allerede har gjort os med den faste forbindelse over Øresund, og Sønderjylland erfaringer med det Nordtyskland marked," siger Per Thye Rasmussen.

FBBC's bestyrelsesmøde på Børsen følges op af FBBC Business Day - Knowing Fehmarnbelt, som finder sted i Tivoli Congress Center den 1. oktober.

For yderligere oplysninger kontakt Per Thye Rasmussen på tlf. 5336 7082

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire