Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-14   -   Pressemeddelelse

Dansk Erhverv:Inflationen falder på kedelig baggrund

Det samlede forbrugerprisindeks steg i august med 0,5 procent i forhold til samme måned sidste år, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Dermed er inflationen faldet sammenlignet med juli, hvor den var på 0,8 pct. Det seneste år har stigningen i forbrugerpriserne svinget mellem 0,4 og 1,0 pct.

"Dagens tal viser, at inflationen aftog en smule fra et i forvejen særdeles lavt niveau, hvilket ikke er noget godt tegn på tilstanden for dansk økonomi. Lav inflation kan være godt i en periode, hvor der er behov for at få mere gang i forbruget, men inflationen står i stampe på en noget kedelig baggrund. Danmark og Europa er fortsat i en situation med meget lav eller ingen vækst, og hvor der i en årrække ikke er efterspurgt og købt så meget som i en mere normal situation. Når efterspørgslen er lav, så kommer der ikke noget opadgående pres på varepriser eller lønninger, som vil øge inflationen. Samtidig er inflationen i Europa samlet set ekstremt lav, hvorfor der heller ikke er noget pres via importpriserne, ," vurderer Mira Lie Nielsen, der er økonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

"Det kan være udemærket, at have lav inflation i en tid hvor der er behov for at holde hånden under privatforbruget. Lave prisstigninger sikrer mange en reallønsfremgang, hvilket alt andet lige et godt for vores lyst og evne til at lægge til at bruge penge. Privatforbruget har i 2014 haft opadgående tendens, og er lige nu noget af det eneste der ser ud at bidrage positivt til fremgang i dansk økonomi."

"Dagens nyhed om fald i den danske inflations gør, at vi ikke helt kan afvise, at vi kan komme i en situation med deflation. Hvis en sådan situation bider sig fast vil det formentlig være dræbende for al forhåbning om øget vækst og beskæftigelse," slutter Mira Lie Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire