Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/04-14   -   Pressemeddelelse

Danskerne køber med glæde kopivarer

Selvom danskerne ved, at kopivarer stammer fra kriminelle bagmænd er der stadig mange danskerne der køber kopivarer. Dansk Erhverv roser EU's varemærkereform, som nu ulovliggør import af kopivarer over nettet fra bl.a. Kina, men efterlyser samtidig en bedre oplysning af forbrugerne om piratkopiering.

En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at ca. ¼ af den danske befolkning kunne finde på at købe piratkopierede produkter, hvis de kunne spare penge og næsten 10 % svarer, at de ville købe kopivarer selvom, de var bekendt med, at det er kriminelle organisationer, der står bag salget. Undersøgelsen viser også, at 67 % af befolkningen er bekendt med, at kriminelle står bag salget af piratkopierede tasker, ure og sko m.v.

"Vi er glade for, at godt 2/3 af befolkningen er klar over, at det er kriminelle organisationer, der står bag salget af piratkopier. Til gengæld er vi bekymrede over, at kun 78 % decideret siger "nej" til at støtte de kriminelle. Selv om danskerne udmærket er klar over, at den er gal, når de køber et piratprodukt, så er kendskabet til, hvor store og professionelle bagmændene er, åbenbart ikke stort nok," siger erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv, Sven Petersen.

Ifølge Dansk Erhverv har forbrugerne behov for en bedre oplysning om pengestrømmene og de lyssky bagmænd. I øjeblikket kan forbrugerne læse lidt om emnet på www.stoppiratkopiering.dk.

"Det man kan læse på websitet er langt fra tilstrækkeligt. Vi skal oplyse befolkningen langt bedre om emnet, så de forstår både de moralske og økonomiske konsekvenser det har, når de køber kopivarer fordi omfanget af problemet er fortsat meget højt," siger Sven Petersen.

I 2012 blev der i EU beslaglagt ca. 40 mio. produkter til en sammenlagt værdi af 7 mia. kroner.

Dansk Erhverv kender ikke de endelige tal endnu for 2013, men alt tyder på, at 2013 vil ligge på samme niveau som 2012. Man skal huske på, at kun en brøkdel af de kopier, der rent faktisk kommer ind i EU, bliver opdaget, da hovedparten importeres direkte af forbrugeren via køb over nettet.

"Dansk Erhverv er derfor glad for, at EU's varemærkereform lægger op til, at forbrugeren ikke længere kan købe piratkopierede produkter direkte over nettet fra eksempelvis Kina, selv om det kun er til eget brug. Dette har indtil for nylig været lovligt i Danmark," siger Sven Petersen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire