Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/03-14   -   Pressemeddelelse

Uacceptabelt at SKAT opkræver moms med tilbagevirkende kraft

Store dele af erhvervslivet bliver ramt af, at SKAT nu og med tilbagevirkende kraft ændrer reglerne for moms på kortgebyrer. Det er helt uacceptabelt, mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der estimerer en uforudset regning på op mod 45 millioner kroner.

Supermarkeder, taxaselskaber, restauranter, flyselskaber og mange andre virksomheder, hvor kunderne flittigt bruger betalingskort, kommer til at betale moms på kortgebyrer med tilbagevirkende kraft. Det vil samlet koste forretninger og netbutikker i størrelsesordenen 35-45 millioner kroner, som SKAT mener, erhvervslivet skal betale tilbage. Det er selv om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indtil for nylig oplyste om en anden praksis.

Skatteministeren har i et svar til Folketinget den 3. marts slået fast, at der skal betales moms på kortgebyrer, der rammer kunderne. Ikke bare fra den dag brevet blev sendt, men med tilbagevirkende kraft fra januar 2012. Det kommer som en overraskelse for mange virksomheder. Konkurrencestyrelsen, der har ført tilsyn med reglerne, har nemlig indtil for nylig oplyst på deres hjemmeside, at gebyrerne udgør en såkaldt finansiel ydelse og derfor ikke måtte momses. (Se vedhæftede screen-dump)På den baggrund har mange netbutikker og forretninger ikke pålagt moms på det opkrævede gebyr. Ifølge SKAT blev reglerne imidlertid ændret januar 2012 på baggrund af en EU-dom. Virksomheder, der ikke har opkrævet moms af gebyrerne, hæfter nu for regningen.

"Det er helt absurd, at erhvervslivet nu vil blive straffet bagudrettet på grund af uensartet praksis mellem myndighederne. Hvis virksomhederne hidtil har forholdt sig til oplysningerne på Konkurrencestyrelsens hjemmeside, bør de ikke kunne straffes med tilbagevirkende kraft," siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Jacob Ravn.

Regning på 35-45 millioner kroner
Regningen til virksomhederne vil samlet være i størrelsesordenen 35-45 millioner kroner, viser et konservativt estimat fra Dansk Erhverv.

"Det er fint, at der på baggrund af denne sag fremadrettet er enighed mellem SKAT og Konkurrencestyrelsen om reglerne for moms på gebyrerne, men det er helt urimeligt, at det er forretningerne, der skal betale for fejlen," siger han.

Pressekontakt


Firma

Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K, Danmark

  33 74 65 64
  41 19 85 03

http://www.danskerhverv.dk

Modtag nyheder fra Dansk Erhverv på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire