Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-14   -   Pressemeddelelse

Lydstudie-håndbogen

Lydstudie-håndbogen er den mest omfattende indføring i optageteknik, redigering og mix i lydstudiet på dansk. Stort set alle akustiske instrumenter er med, den har konkrete anvisninger til mikrofonopsætning, equalisering, brug af kompressor, reverb osv. Samtidig er der baggrundsteori om akustik, filtrering, komprimering o.l. samt historiske eksempler på brug af lydteknologien.

"LYDSTUDIE-HÅNDBOGEN - alt om optagelse, mix & mastering"

Hvordan optages dobroen, trommesættet og alle de andre instrumenter? Hvad er musikalsk EQ? Og hvilken reverb-type fungerer bedst til guitar? Hvordan bygger man mixet op systematisk? Hvad er forskellen på små- og stormembran-mikrofoner?
Hvordan regulerer man akustikken og placerer monitorerne optimalt?

Lydstudie-håndbogen giver svarene, og den er fyldt med praktiske tips & tricks. Det er muligt at gå direkte til de praktiske afsnit og få detaljeret info om det instrument, man vil optage. Den kan bruges som opslagsbog, fx med uddybende teoretisk forklaring på akustik i kontrolrummet og betydningen af mikrofonens specifikationer. Eller den kan læses fra start til slut - uanset forudsætninger kan læseren få udbytte af bogen.
Balancen mellem praksis og teori bygger på forfatterens egne erfaringer fra studiet og undervisning i lydstudie-teknik.

"Lydstudie-håndbogen er et must for enhver, der interesserer sig for at arbejde med musik i det moderne lydstudie. Det er den mest omfattende indføring i optageteknik, redigering og mix i studiet - også hjemmestudiet - på dansk. Stort set alle akustiske instrumenter er med, den har konkrete anvisninger til mikrofonopsætning, equalisering, brug af kompressor, reverb osv. Samtidig er der baggrundsteori om akustik, filtrering, komprimering o.l. samt historiske eksempler på brug af lyd- og optage-teknologi.
Bogen er skrevet i klart og enkelt sprog, og de ca.240 sider er fyldt med detaljerede og godt illustrerede eksempler. Lydstudie-håndbogen er uundværlig som håndbog for musikere og teknikere, studerende og undervisere i moderne musikoptagelse uanset niveau", (Martin Knakkergaard, underviser i musik og lyd på Ålborg Universitet).

Om forfatteren
Karl Pedersen er indehaver af Blue Apple Lyd-design i Odense, hvor han har produceret albums med danske og tyske grupper og lavet lyd til medie- produktioner. Siden 1996 har han undervist i lydstudieteknik ved Aalborg Universitet og i Populærmusik & Lydproduktion.
Desuden er han musiker, komponist og forfatter til musikfaglige bøger: Når musikken er ude, spiller teknikken (Systime 1989), The Who (Systime 1992), Musik & Lyd (Gyldendal 1999) og Når klovnen græder (Canta·Libris 2012).

Forlaget Canta·Libris
- pris: 249,-
-238 sider
- 184 farve-illustrationer
praktisk spiralryg

Pressekontakt

Karl Pedersen
Forfatter og ejer af Blue Apple Lyd-design
  66121133
  30125888

Firma

Canta·Libris Forlag
H.C.Andersens Gade 13
5000 Odense C, Danmark

  66121133

http://cantalibris.dk

Modtag nyheder fra Canta·Libris Forlag på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire