Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/11-23   -   Pressemeddelelse

Bridgestones Blizzak LM005 fortsætter sin sejrsgang i europæiske dæktests: tæt på et perfekt vinterdæk



Bridgestone lader til at have fundet opskriften på en både langtidsholdbar og alsidig vinder med sit Blizzak LM005 vinterdæk.

I skrivende stund har Blizzak LM005 taget 23 sejre i europæiske dæktests, hvor udmærkelserne er kommet fra en lang række af de toneangivende europæiske bilorganisationer og -magasiner: ADAC, AUTO BILD, Auto Bild sportscars, auto motor und sports, ACE Auto Club Europa, AutoZeitung, Auto EXPRESS, ÖAMTC, TCS og Tyre Reviews.

23 sejre er markant flere testsejre, end nogen andre dækproducenter kan prale med.

Auto Motor und Sport: Enestående vejgreb og bedste beskyttelse mod aquaplaning
I takt med at de europæiske bilorganisationer gennemfører sine 2023 vinterdæk-tests, fortsætter udmærkelserne med at rulle ind til Blizzak LM005.

Auto Motor und Sport fremhæver i sin vinterdæktest dækkets enestående vejgreb og bedste beskyttelse mod aquaplaning – en ikke uvæsentlig parameter at tage højde for i det danske vintervejr.

“Nem at styre i det våde (...), dæk med enestående vejgreb og den bedste beskyttelse mod aquaplaning. Stærk bremseevne på tør vej, bedste kurve-stabiltet, (...). Laveste rullemodstand,” er uddrag af bedømmelsen fra den tyske bilorganisation.

ACE, GTÜ og Arbö samlet test: Tæt på et perfekt vinterdæk
Skal Blizzak LM005 have et samlet skudsmål, bliver det ikke meget bedre end det, der kommer fra ACE, GTÜ og Arbös samlede test af vinterdæk:

”Det er stadig ikke muligt at sige, om der er et perfekt vinterdæk, men Bridgestone er tæt på. I vores vinterdæktest viste dækket mere end et meget solidt overordnet billede i alle discipliner...”

Blizzak LM005 scorede højeste antal point på tværs af flere testpunkter:
• Snebremsning
• Styring på våd vej
• Aquaplaning ved ligeudkørsel samt i sving
• Styring på tør vej
• Laveste rullemodstand.

Rammer bilisternes behov spot on
Bridgestone var blandt de absolutte pionerer, da branchen så småt begyndte at inddrage forbrugernes ønsker og holdninger i udviklingen af dæk for en håndfuld år siden. Bridgestone spurgte 20.000 bilister i Europa om deres udfordringer ved kørsel og hvilke forventninger, de havde til bilens dæk.

På baggrund af svarene konstruerede Bridgestone Blizzak LM005-dækket med særlig fokus på at udvikle et dæk, der giver enestående sikkerhed og kontrol for føreren i al slags vintervejr, specielt ved kørsel på våde veje, og også på sne og is.

Blizzak LM005: Dynamisk design – enestående kontrol
Ved udviklingen af Blizzak LM005 forbedrede Bridgestone dækkets vejgreb ved hjælp af en dækkonstruktion, hvor man udnyttede synergien mellem dækmønster og materialerne i gummiblandingen optimalt.

Dækket er fremstillet af Bridgestones Nano Pro-tech™ compound, som har et højt indhold af silica. Silica giver forbedret præstation i vådt føre og snevejr, fordi dækket bevarer sin blødhed selv ved meget lave temperaturer, hvilket sikrer maksimal trækkraft.

Bridgestone Blizzak LM005's 2D lameldesign i midten, 3D lameldesign i skulderen og laterale riller giver i kombination bedre greb på isglatte veje. På dækkets bredere størrelser bruges langsgående riller til at maksimere bortledningen af vand.

3PMSF og M+S-mærkningen gør i øvrigt Bridgestone Blizzak LM005 kompatibel med alle vinterlovgivninger i Europa.


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire