Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-17   -   Pressemeddelelse

Tips til sikker kørsel med børn i bilen



Vi tilbringer en stor del af vores liv - og vores børns liv - i små blikdåser på hjul omgivet af andre små blikdåser med samme indhold. Gamle biler, slidte dæk, fejlmontering af sikkerhedsudstyr og uopmærksomhed er nogle af de største risikofaktorer i trafikken. Minimer risikoen for trafikulykker ved at følge disse tips til sikker kørsel.

Alle skal spændes fast, og sikkerhedsudstyr monteres korrekt

Helt basalt skal du som fører af bilen sørge for, at børn under 15 år i bilen er spændt fast med sikkerhedsudstyr, der matcher deres højde, drøjde og alder. Er det ikke i orden, vanker der klip i kørekortet og en bøde på op til 2.000 kr.
Hold fast i autostol eller selepude så længe som muligt - og sørg for, at den er monteret korrekt. Alt for mange autostole er monteret forkert - brug Isofix, hvis det overhovedet er muligt. Det minimerer risikoen for forkert montering. Faktisk anbefaler man, at børn op til 12 år sidder på en selepude. Barnet skal være over 140 cm for at sidde på et forsæde med airbag.

Ingen løsdele i kabinen - heller ikke hunden, katten eller marsvinet

Store, tunge ting må ikke ligge løst i bilen - ved sammenstød kan de blive kastet rundt i kabinen og ramme passagererne. Spænd dem fast eller læg dem i bagagerummet.
Det gælder også hunden. Selv en lillebitte hund kan anrette stor skade, hvis den bliver slynget gennem kabinen. Spænd hunden fast med en hundesele eller sæt den i en transportkasse. Lad heller ikke hunden sidde på forsædet - en meget glad eller gøende hund forstyrrer og distraherer. Det gælder selvfølgelig også alle andre dyr - selv den ulykkelige killing i sin transportkasse.
Husk altid net eller gitter mellem kabine og bagagerum, så sportstasker, løbehjul og fodbolde ikke forvandler sig til massive våben ved en hård opbremsning.

Dine dæk har stor betydning for sikker kørsel

Dækmønsteret er væsentligt for sikkerheden. Bremselængden stiger drastisk ved slidte dæk, fortæller teknisk chef ved Bridgestone Danmark, Jesper Sørensen:
- Kører du på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, mens du skal bruge ca. 40 meter for at bremse med en mønsterdybde på 1,6 mm (der er den lovpligtige minimumsdybde).
Også lavt dæktryk påvirker bilens styre- og bremseegenskaber. Især om vinteren kører mange med for lavt dæktryk, fordi luften trækker sig sammen, når det bliver koldere.
Punkteringer er endnu en risikofaktor. Punkterer bilen i høj fart, kommer den nemt i svingninger. Kør ikke med slidte dæk og undvig skarpe genstande på vejen. Overvej at skifte til Bridgestones revolutionerende, nye dæk DriveGuard - et dæk, hvor du kan fortsætte kørslen i 80 km med 80 km/timen efter en punktering. Vel og mærke uden at kunne mærke forskel og uden støj.

Kør bil, når du kører bil

Hold ro i bilen - skrigende børn og teenagere, der slås på bagsædet, forstyrrer mere, end du tror, og udgør en stor sikkerhedsrisiko.
Kør bil, når du kører bil og hold opmærksomheden og blikket på vejen og trafikken. Bliver du optaget af en spændende radiodebat, eller har du tankerne begravet i planlægning af weekendens legeaftaler og logistik, mister du koncentrationen. Også telefonsamtaler - selvom de udføres lovligt med håndfri - forstyrrer din kørsel og øger risikoen for pludselige opbremsninger og ulykker. Overvej højtsiddende stoplys monteret i bagruden, der lyser sammen med bremselyset, og gør det mere tydeligt for de bagvedkørende, også to-tre biler tilbage, at du bremser.
Pas godt på dig selv og dine børn i trafikken!

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire