Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/04-17   -   Pressemeddelelse

Derfor skal du lære at skifte dæk



Kører du bil, er det trygt selv at kunne skifte dæk. Det er belejligt selv at kunne skifte mellem sommer- og vinterdæk, eller hvis dækket er nedslidt - og ofte nødvendigt at kunne skifte til reservedæk ved en punktering. For du punkterer! Cirka 60 % af alle bilister har haft en punktering i de sidste fire år. Mere end 50 % af punkteringerne sker på ubelejlige steder og 23 % sker, når det er mørkt.

Sådan skifter du dæk - trin for trin

·Sørg for altid at have en donkraft, en hjulnøgle og eventuelt en momentnøgle i bilen sammen med arbejdshandsker og fedt.

·Bilen skal stå på et jævnt underlag. Sæt den i gear, og træk håndbremsen.
Placér donkraften under bilen. Det er vigtigt, at du finder løftestedet (der kan bære bilens vægt) - tjek instruktionsbogen eller se efter et mærke på bilen. Pas på donkraften ikke skrider, når du hæver den, så du taber bilen.

·Løsn bolte og møtrikker og tag hjulet af. Hvis dine hjul er sat fast med specialbolte, skal du bruge en adapter.

·Monter reservehjulet og spænd boltene. Husk at spænde over kryds og spænd alle bolte parvis over flere omgange - de skal være spændt ens. I bilens instruktionsbog kan du se, hvor hårdt boltene skal spændes. Må eventuelt efterspændes med en momentnøgle, der viser, hvor hårdt boltene er spændt.

·Fyld luft i det nye dæk, så snart du kan komme til det. Tjek det krævede dæktryk i bilens manual.

·Tjek om alt er OK efter 100 km kørsel og efterspænd om nødvendigt.

Dæk reparations-kit

Mange biler har ikke længere reservehjul, men bare et nødhjul eller et reparations-kit, som består af et flydende lappemiddel og en kompressor. Læs vejledningen grundigt og kør ikke langt med det lappede dæk - et reparations-kit er kun til midlertidige reparationer. Mere end en tredjedel af bilisterne bruger deres lappekit forkert, og over 50 % tvivler på, at reservehjulet er sikkert. Dæk reparations-kit duer kun til mindre huller, så du må væbne dig med tålmodighed og tilkalde hjælp, hvis du har en større punktering - 93 % af bilister mistede op til 3 timer på grund af et fladt dæk.

Undgå nogensinde at skifte dæk

En tredje mulighed er helt at undgå at skifte dæk, selvom du punkterer. Bridgestone, verdens største dækproducent har netop lanceret DriveGuard - et dæk, hvor du kan fortsætte kørslen i 80 km med 80 km/timen efter en punktering. Vel og mærke uden at kunne mærke forskel og uden støj eller fare på færde. Du kan aflevere bilen på dit eget værksted, når det passer dig og få det lappet på helt almindelig vis, dvs. uden merpris. DriveGuard kan monteres på alle nyere personbiler.

Kilde: Profacts Mobility Study september 2015

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire