Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-15   -   Pressemeddelelse

DHB med flere køredage

Danmarks Hurtigste Bil holder i år banen åben en ekstra dag, og får besøg af en helt speciel dragster.

Den største danske festival for bilinteresserede danskere udvider med en ekstra dag for både kørere og publikum. Det har været kendt i noget tid at festivalen ville udvide publikumsdagene til at inkludere torsdag, men nu er den ekstra dag med race på banerne også faldet på plads.

" Vi synes, det er det helt rigtige at give kørerne en ekstra dag på banerne. Det hele er faldet på plads i forhold til godkendelserne, og vi er rigtig glade, siger direktør for Bazoom, Kenneth Andersen. Bazoom står blandt andet bag BilGalleri.dk, der er arrangør af DHB.

Danmarks Hurtigste Bil skal naturligvis findes - sidste år vandt René Jespersen i sin Pontiac Firebird fra 1996 med tiden 8,1965 sekunder og udgangshastighed på 272,31 km/t, dette på blot 402 meter.
Resten af ingredienserne er som de plejer. Det vil sige, masser af drift og kåring af Danmarks Flotteste Bil. Og så er der alligevel en nyhed fra en af de kendte på DHB:

Kør med i en dragster

De senere år har den tyske Gerd Habermann leveret lidt torden til Vandel og omegn, når han har sendt sin dragster med en 15.000 hk jetmotor ned ad dragbanen med meterlange flammer. Det sker også i år, men han udvider underholdningen med en jetmotorcykel og en to-personers dragster med 1.000 hk. Den sidstnævnte giver et begrænset antal ture til publikum, der på den måde kan smage lidt af den ekstreme acceleration, hvor de første 100 km/t nås på 1,1 sekund.

###

Om Danmarks Hurtigste Bil

Sted: Flyveplads Vandel - Vandel Park, 7184 Vandel

Tid: Torsdag den 4.- til søndag den 7. juni 2015

Billetter: bilgalleri.dk/DHB

Højdepunkter:

DHB: Konkurrence på 402-meter-banen. Vinderen kåres som Danmarks Hurtigste Bil

DFB: Danmarks Flotteste Bil er en konkurrence for ombyggede biler i adskillige genrer

Drift: Kør sidelæns med størst mulig hastighed, er den simple opskrift på en spektakulær sport.

Team Man: Når dagen går på hæld, kommer bilerne på banen for at brænde dækkene af, til de eksploderer.

Burn-Out: Rekordforsøg med flest biler, der laver burn-out på samme tid.

Billeder


Pressekontakt

Kenneth Andersen
Direktør
  +45 4084 9898
  +45 4084 9898
Ebbe Sommerlund
PR Koordinator DHB
  +45 30 11 67 74

Firma

Bazoom ApS
Klostergade 56 C, 1. sal
8000 Aarhus C, Danmark

  +45 69 66 38 00
  +45 40 84 98 98

http://www.bazoom.dk

Modtag nyheder fra Bazoom ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire