Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/09-09   -   Pressemeddelelse

Krukker i vinterhaven hitter

Når haven går i hi, og kulde og frost melder sin ankomst, vælger flere og flere danskere at pryde terrassen, altanen eller indgangspartiet med velplantede vinterkrukker. Det mærkes hos byggevarehuskæden BAUHAUS, der sælger hårdføre planter og frostsikre havekrukker som aldrig før.

Terrassens krukker behøver ikke stå triste og tomme, blot fordi vinteren sætter ind. Det mener landets haveejere, som i stigende grad erstatter de spraglede sommerblomster med små buske og stedsegrønne planter, der giver et flot blikfang vinteren igennem.

At krukker er populære som aldrig før, kan landets BAUHAUS-varehuse nikke genkendende til. Her er der nemlig gang i salget af både krukker og planter til vinterens haveprojekter, og derfor går BAUHAUS nu vinteren i møde med masser af tips og gode råd til, hvordan den triste og efterårsramte have nemt forvandles til en grøn og frodig vinteroase.

Gør krukkerne vinterklar

Et godt sted at starte er at udvælge de krukker, som skal danne udgangspunkt for vinterhaven. Det er vigtigt, at krukkerne er frostsikre, så de ikke slår revner og går itu, når frosten sætter ind.

"Fjern visne blomster og blade og sørg for, at jorden er løs og helt fri for gamle rødder. Dæk eventuelt først krukkens bund med lecanødder eller potteskår, der sikrer, at plantens rødder kan ånde, selvom regnen siler ned," anbefaler produktchef Steen E. Buch fra BAUHAUS.

Vælg flerårige planter

Når krukkerne er klar, er det tid til at vælge de planter, som skal pryde terrasse, hoveddør eller indkørsel hele vinteren. Vælg gerne længelevende planter som buske, træer og stauder, der kommer igen år efter år, og som ikke bukker under selv i ustadigt vejr med sne, slud og frost.

"Farverige lyngplanter, stedsegrønne buske som laurbærkirsebær og buksbom og små træer af pil og japansk ahorn tager sig godt ud i krukker og kan i havesæsonen suppleres af sommerblomster med masser af farver og dufte," siger Steen E. Buch.

Sjovt indslag i haven

Krukker er gode hyggespredere i vinterhaven, men der er også masser af andre muligheder, når udearealerne skal have et flot og dekorativt indslag. Således melder BAUHAUS om stigende salg af sjove gimmicks til haven, hvor festlige havenisser og flotte figurer i keramik vinder mere og mere frem som et humoristisk og personligt indslag i haven.

BAUHAUS har 16 byggevarehuse i Aalborg, Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Hol-bæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Taastrup, Tilst, Vejle og Viby J.

Gode råd om vinterkrukker og -planter
· Krukker, som skal stå ude hele vinteren, skal være frostsikre. Vælg altid krukker med store drænhuller i bunden, så sne og regn kan løbe ud uden risiko for, at rødderne råd-ner, fordi de står i vand.
· Fyld gerne bunden med lecanødder eller potteskår, så trives rødderne bedst og kan nemmere optage næring.
· Brug altid en god pottemuld og dæk eventuelt jorden med et lag småsten eller barkflis. Det holder jorden fugtig i længere tid.
· Gød jorden med gødningstabletter, som langsomt afgiver gødning til planten over en periode på seks måneder, eller tilsæt flydende gødning hver gang der vandes.
· Brug længelevende krukkeplanter som buske, træer og stauder, der kommer igen år ef-ter år og kan tåle at stå ude, selv når frosten sætter ind.
· Gode krukkeplanter er for eksempel roser, hortensiaer, sommerfuglebuske, buksbom, lavendel, lupiner, pæoner, storkenæb, laurbærkirsebær, kaffeurt og løvefod.

Fakta om BAUHAUS:
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark

Relevant information

http://www.bauhaus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst , Danmark

  87 45 05 06
  87 45 05 00

http://www.bauhaus.dk

Modtag nyheder fra BAUHAUS Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire