Advarsel - Dette site benytter cookies. Accepter cookies
Accepter cookies  
16-06-09

BAUHAUS åbner hovedstadens største byggevarehus

BAUHAUS åbner endnu et byggevarehus og slår nu dørene op til det sekstende varehus i Danmark. Det nye varehus på stammen tilbyder landets største sortiment til håndværkere og gør-det-selv folket. 150 nye medarbejder byder velkommen til åbning af BAUHAUS Ishøj torsdag den 18. juni.
Med et samlet areal på knap 15.000 kvadratmeter og en optimal beliggenhed er byggevarehuset sikret en flot start. ”BAUHAUS i Ishøj bliver det største byggevarehus i hovedstaden, og vi kommer til at ligge helt optimalt for vores kunder. Lige om hjørnet har vi en lang række andre store kæder, og med de gode tilkørselsforhold fra en af de mest trafikerede vejstrækninger i Danmark, gør vi det billigt og bekvemt for kunderne at samle deres indkøb ét sted,” siger Carsten Dalsgaard, der er ny varehuschef i BAUHAUS Ishøj.

Flere end 60.000 forskellige produkter

Med åbningen vil hovedstadens håndværkere og gør-det-selv-folk have et bredt udvalg med mere end 60.000 produkter at vælge imellem. ”Vi tilbyder og lagerfører et bredt varesortiment med alt til byggeri, værksted, hus og have. Desuden har vi en stor drive-in trælast på 3.000 kvadratmeter, hvor man også kan hente andre tunge varer. Ud over dette har vi et meget stort indendørs og udendørs havecenter”, forklarer Varehuschef, Carsten Dalsgaard.

Positiv effekt for det lokale erhvervsliv

Varehuschefen satser på, at det nye BAUHAUS vil sætte sit aftryk på lokalområdet ikke kun til glæde for kunderne, men også ved at have en positiv effekt på erhvervslivet:
"Vi håber også at bidrage til den positive udvikling, som erhvervslivet i området gennemgår. Det nye varehus supplerer det nuværende erhvervsliv rigtig godt, og vi tror på, at der vil komme flere indkøbs-muligheder til, så det kan give området en større tilstrømning af kunder, der ønsker at samle deres ind-køb."

Skaber over 150 nye arbejdspladser i Ishøj

”Ansættelsesprocessen er forløbet godt, og vi har fået overvældende mange ansøgninger. Vi har fundet rigtig mange medarbejdere i lokalområdet,” siger Carsten Dalsgaard og uddyber:
”I det hele taget har det nye byggevarehus fået en varm modtagelse i lokalområdet. Jeg er meget opti-mistisk, da vi kommer til at ligge et sted, som mange mennesker kender på forhånd. Eksempelvis bliver vi nabo til ILVA, og det kan være med til at skabe en positiv synergi.”
Carsten Dalsgaard og hans næsten 150 nye medarbejdere ser nu frem til et brag af en åbningsfest.

Fakta om BAUHAUS Ishøj:
• Den officielle åbningsdag er torsdag den 18. juni kl. 07.00 – 22.00
• Borgmester Ole Bjørstorp vil åbne det nye BAUHAUS, og desuden byder dagen på kaffe og rundstyk-ker fra kl. 6.
• BAUHAUS ligger på Industrivej 7-9 i Ishøj
• Varehuset er på knap 15.000 kvadratmeter
• Der er flere end 60.000 lagerførende varer i sortimentet
• BAUHAUS i Ishøj har fra starten flere end 150 medarbejdere

Fakta om BAUHAUS
• Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
• Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
• Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
• Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
• 16 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød og Ishøj.

For yderligere information kontakt venligst:
Varehuschef
Carsten Dalsgaard
Mobil.: 61 65 85 84

Billeder



1063 x 1476 pixel    0,34 mb


2272 x 1704 pixel    0,36 mb


2000 x 1500 pixel    0,51 mb

Kategorier

Hus & Have ·