Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-15   -   Pressemeddelelse

Løvfaldstroljerne på sporet

Når efterårsbladene samler sig i bunker på skinnerne, og togene kører over dem, så bliver de til en klæbrig masse, som gør, at lokomotivførerne skal bruge mere tid til at sætte i gang og komme ned i fart. Og derfor får de strækninger, der er hårdest plaget af løvfaldet, besøg af Banedanmarks løvfaldstroljer.

"For at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med høj rettidighed, så spuler vi skinnerne med vand på de strækninger, hvor løvfaldet giver udfordringer. Vi kører både dag og nat, og der bliver spulet med et tryk på 500 bar, så skinnerne kan blive rene igen," siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Samarbejde
Lokomotivførerne og trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter informerer hinanden om løvfald på strækningerne, så kørslen kan tilpasses forholdene. Og hos DSB har togene fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser.

"Vi kører efter faste planer, men er samtidig fleksible. Hvis vi får meldinger ind om meget løvfald på en strækning, så er der mulighed for at køre ekstra ture," siger Jens Jørgen Hansen.

En anden medspiller er vejret, der dog også kan ende som en modspiller. Frost og kraftig blæst giver en kort løvfaldsperiode, imens et stille og lunt efterår gør løvfaldsperioden længere.

I oktober 2014 blev 1,1 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfaldet, og i november var tallet 0,5 procent. På S-banen var der stort set ingen forsinkelser på grund af løvfald.

Her kører troljerne
I år vil der være tre løvfaldstroljer, som er placeret i henholdsvis Aarhus, Fredericia og Hellerup. Der er beredskab i Jylland i denne uge, i uge 42 er de første natkørsler planlagt, og fra uge 44 er det planen også at køre i dagtimerne.

Der køres på følgende strækninger:

- Aarhus-Hobro
- Fredericia-Vejle-Jelling-Aarhus
- Fredericia-Bramming
- Fredericia-Odense
- Kystbanen
- Roskilde-Køge-Næstved

På S-banen køres der efter behov

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire