Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

Perron opgraderet på Vordingborg station

Banedanmark er færdig med at forlænge og forhøje perron 1 på Vordingborg Station. Arbejdet er en del af de fremrykkede, forberedende anlægsaktiviteter i forbindelse med opgraderingen af Ringsted-Femern Banen - den 115 km lange strækning mellem Ringsted og Holeby.

"Anlægsarbejdet med perronen er afsluttet, og den er klar til brug. Vi har opgraderet perronen nu for at sikre, at der kan køre tog, når vi senere skal udføre omfattende sporarbejder både på Vordingborg Station samt nord og syd for stationen," siger Jens Peter Storck, projektleder i Banedanmark.

"Når den samlede opgradering af strækningen mellem Ringsted og Holeby er afsluttet, vil perronen i spor 1 kunne anvendes på lige fod med perronerne i spor 2 og 3."

Selve perronen er forlænget med 250 meter, så den samlet har fået en længde på 328 meter og er blevet forhøjet fra de tidligere 26 cm til nu 55 cm. Samtidig er flere sidespor fjernet.

I forbindelse med sporarbejderne, bygger Banedanmark en ny gangbro, som skal forbinde perronerne. Gangbroen får trapper og elevatorer. Den bliver anlagt sydligere end den nuværende, så der bliver lettere adgang til busholdepladsen ved stationen.

Pressekontakt

Pressevagt
  8234 1313

Firma

Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø, Danmark

  82 34 13 13

http://www.banedanmark.dk

Modtag nyheder fra Banedanmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire