Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/04-14   -   Pressemeddelelse

Efterskoleelever er forelskede i musical

Sølvkonfetti vælter ud over de optrædende på scenen, og i salen rejser publikum sig og klapper taktfast til musikken. Og da tredje forestilling af Askov Efterskoles musical 'Alice' er slut og salen tømt, sidder Dennis og Amanda tilbage på scenen.

Dennis Nedergaard Jakobsen og Amanda Marie Wexøe går begge i 10. klasse på Askov Efterskole og spiller hovedrollerne som Alice og Hatteren i stykket. Amanda går på teaterlinjen, mens Dennis er guitarist på musiklinjen. Ud over skolearbejde og linjefag bruger Dennis en stor del af sin tid med forskellige bands i efterskolens øvelokaler - og på Amanda.

De to er nemlig kærester - også uden for rampelyset.

"De sidste to uger har været fantastiske, selvom det også har været hårdt," siger Amanda, og Dennis supplerer: "Der har ikke været tid til andet end musical. Når vi ikke var på scenen, var der sange der skulle øves, og replikker der skulle læres. Men ja, det har været rigtig, rigtig fedt!"

Selv om Dennis og Amanda ærgrer sig over, at Askov Efterskoles nye musicallinje først begynder, når de har sagt farvel til efterskolen, synes de, at er spændende med en musicallinje.

"Hvis det havde været muligt, så havde jeg helt sikkert valgt musicallinjen", siger Amanda.

Dennis ville stadig have valgt musiklinjen.
"Men jeg er enormt glad for den fantastiske oplevelse, det har givet mig at være en del af musicalen i år," siger.

Amanda og Dennis har nu en kort pause, inden de skal til at gøre sig klar til dagens næste forestilling, og Amanda når lige at overveje:

"Måske skulle jeg tage et år mere på efterskole?"

Pressekontakt

Thomas Tarp Hansen
Viceforstander
  +45 51 56 55 63
Sarah Schulze
Efterskolelærer - ansvarlig for musicallinjen
  +45 26 39 43 40

Firma

Askov Efterskole
Maltvej 1
6600 Vejen, Danmark

  +45 51 56 55 63

http://www.askovefterskole.dk

Modtag nyheder fra Askov Efterskole på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire