Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Døden er det sidste tabu

Nyt dansk initiativ gør noget ved tabuet og uddeler 'hjælpepakker' til døende og deres pårørende.

Vi taler helst ikke om den. Gemmer den væk. Lader som om den ikke eksisterer og aldrig kommer til os eller dem, vi holder mest af. Mange er bange for døden - både ens egen og døden for dem, vi holder allermest af.

For hvad gør man, når ens elskede skal herfra? Hvordan tager man afsked? Hvordan lindrer man og er der for den døende i den sidste tid? Nyt dansk initiativ - med tidligere kræftpatient og forfatter Susan Binau i spidsen - gør op med tabuet via Angel Kit Foundation.

Med særlige hjælpepakker (Angel Kit), der bl.a. indeholder en afskedsguide med svar på en lang række praktiske og følelsesmæssige spørgsmål, musik fra MusiCure ved komponist Niels Eje, læbepomade, massageolie og et særligt LED-lys, ønsker fonden at medvirke til en værdig og tryg afsked for mange af de danskere, der hvert år dør.

Og behovet er enormt. Hjælpepakkerne er allerede efterspurgte på flere danske hospitaler - og iblandt modtagerne af de første Angel Kit donationer er Hillerød Hospital Kirurgiske Afdeling A. Ledende oversygeplejerske Jette Kofoed fortæller:

"Susan Binau har fået ideen til Angel Kit blandt andet som en følge af sit kendskab til Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital. Her har hun oplevet selv at være patient og hun har mødt andre patienter og deres pårørende - alle i svære livssituationer. Det er derfor med både glæde og taknemmelighed at Kirurgisk Afdeling nu modtager donation på Angel Kit, som jeg håber, kan være et supplement til den støtte og vejledning, som allerede gives af vore medarbejdere."

En anden af modtagerne af de første Angel Kit hjælpepakker er Hæmatologisk afdeling X Odense Universitetshospital og Oversygeplejerske Anne - Mette Thomsen udtaler:

"Vi arbejder i hæmatologisk afdeling X OUH kontinuerligt med at kvalificere vores indsats til patienter og pårørende - også det tilbud som der er brug for i den sidste del af livet.

Vi håber med disse donationer at give et tilbud som også sætter fokus på hele æstetikken i rummet omkring den døende og dennes pårørende. Samtidig ser vi det som en oplagt mulighed for at tilbyde den døende og dennes pårørende et Angel Kit ved udskrivelse til hjemmet - på linje med Tryghedskassen, som alene indeholder hjælp af medicinsk karakter. På den måde vil vi imødekomme langt flere behov end de medicinske behov."

I første omgang har Susan Binau rejst egne private midler til at donere de første 300 hjælpepakker, men det er fondens håb at rejse flere midler til at kunne uddele 10.000 eller flere Angel Kit's over de næste 2 år.

Christian Heldbo Wienberg der er tidligere pårørende udtaler:

" I en alder af 17 år mistede jeg min mor til kræft, tilbage I 2009. Jeg vidste intet om døden, eller hvor jeg kunne skaffe information om hvordan jeg skulle håndtere de sidste dage og timer i min mors liv. Hvis jeg vidste at der fandtes en hjælpepakke som Angel Kit, med vigtig information og tip til at kunne takle og håndtere de svære stunder i et så tabufyldt emne, ville det have gjort en verden til forskel"

Ideen til initiativet er udsprunget af flere personlige oplevelser som både patient og pårørende hos Susan Binau, stifter og initiativtager til Angel KIT Foundation.

"Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet at tage afsked og mærket magtesløsheden og de mange spørgsmål trænge sig på. For hvad gør man i den konkrete situation? Hvordan hjælper og lindrer man bedst muligt? Det var ud af disse personlige erfaringer og følelser, at ideen til Angel KIT opstod."

Sygeplejerske og Projektleder I Angel Kit Foundation Danielle Axelsen udtaler om sit arbejde med Angel Kit:

"For 18 år siden mistede vi vores andet barn, Julie, ved fødslen. Her oplevede jeg, hvor stor betydning afskeden og den professionelle pleje havde. På mit arbejde i børneafdelingen på Hillerød Sygehus satte oplevelserne gang i min interesse for at sikre kvaliteten af den tværfaglige pleje og omsorg for alvorligt syge og døende børn og deres familier. Det er baggrunden for min interesse og involvering i det unikke projekt her. Jeg glæder mig til at bidrage med professionel viden og udvikling af Angel KIT projektet".

Ninia Bouet, der er Projekt udvikler og Palliativ Fysioterapeut supplerer:

"Arbejdet med angelkit er mit hjerteblod, da jeg møder så meget fremmedgørelse og angst overfor døden i mit arbejde. Jeg ønsker at medvirke til at de pårørende bliver gode efter LEVENDE og ikke bare stakkels efterLADTE"

Susan Binau og teamet bag Angel KIT Foundation i Danmark, arbejder tæt sammen med komponisten Niels Eje, samt producer og musiker Inge Mulvad Eje. Den specielt designede MusiCure musik, som findes i Angel Kit hjælpepakken, er udviklet af Niels Eje gennem mere end 12 år, i nært samarbejde med medicinske forskere i Skandinavien og USA. Denne musik er en vigtig del af Angel Kittet og i fremtiden er det tanken at udvikle nye musikprogrammer med henblik på palliativ behandling.

I fællesskab søger vi efter samarbejdspartnere og fonde, der vil støtte projektet. Vores mål er, at alle pårørende der måtte have behov, i fremtiden kan få en Angel KIT hjælpepakke og dermed få hjælp til at sikre den døende en smuk, værdig og respektfuld afsked med livet - og ultimativt selv komme videre på bedst mulige måde.

For yderligere information om initiativet og projektet, se venligst www.angelkit.org

###

Kontakt:

Stifter af Angel Kit Foundation Susan Binau, susan@angelkit.org og tlf.: 60 73 62 35
Projektleder og sygeplejerske Danielle Axelsen, Danielle@angelkit.org
Projektudvikler og palliativ fysioterapeut Ninia Bouet, ninia@angelkit.org
Ledende oversygeplejerske Jette Kofoed, Hillerød Sygehus, jkof@hih.regionh.dk
Producer, musiker Inge Mulvad Eje, MusiCure, contact@musicure.com

###

Fakta ark
Angel KIT er en "hjælpepakke" til pårørende til terminalt syge og døende patienter og indeholder:
Guiden "Værdighed i sidste stund" af forfatter og tidligere kræftpatient Susan Binau, der er konkrete råd til de pårørende her og nu.

Bogen "En Værdig Afsked" er skrevet af læge Klara Balling og Susan Binau. Bogen giver konkret viden om blandt andet begravelse, tilskud og testamente.

Et elektronisk/LED lys, da det normalt ikke er tilladt at skabe en rolig og afslappet belysning på et hospital med levende lys.

En læbepomade til at fugte læberne med
En flaske uparfumeret økologisk olie
En engel - et universelt bud om fred
En MusiCure CD af den danske musiker og komponist Niels Eje.

###

Om MusiCure

MusiCure er udviklet med henblik på at have en beroligende og afslappende virkning og give positiv mentalstimulation og inspiration. Skabelsen og udviklingen af musikken er baseret på den feedback, viden og indsigt som den medicinske forskning har tilvejebragt siden 1998. Musikken er i dag hyppigt anvendt som en supplerende behandling på mange hospitaler, klinikker og hospice verden over og effekten af supplerende behandling med MusiCure er beskrevet og dokumenteret i talrige videnskabelige artikler i internationale medicinske tidsskrifter.

Mere information om MusiCure og forskningen bag CD-serien kan findes på: www.musicure.com og www.musicahumana.org

Relevant information

http://www.angelkit.org


Billeder


Pressekontakt


Firma

Angel Kit Foundation
Engvej 47
2960 Rungsted Kyst, Danmark

  60736253
  60736253

http://www.angelkit.org

Modtag nyheder fra Angel Kit Foundation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire