Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/01-15   -   Pressemeddelelse

Årets Arne 2015 går til ...



Fredag den 30. januar blev Årets Store og Lille Arne uddelt. Hovedprisen, Store Arne gik til Cykelslangen ved Kalvebod Brygge i København tegnet af DISSING+WEITLING Architecture. Lille Arne gik til arkitekturfilmfestivalen Copenhagen Architecture Festival x Film.

Arne-priserne blev uddelt ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i Arkitekternes Hus på Christianshavn. Priserne nomineres og uddeles af den københavnske lokalafdeling i Arkitektforeningen.

Store Arne: Fra trist til legende
I begrundelsen for at tildele Cykelslangen årets Store Arne, lyder det fra dommerkomiteen, lokalledelsen i Arkitektforeningen København:

"Cykelslangen forandrer et trist og rodet byrum på en enkel æstetisk stærk og legende måde. DISSING+ WEITLING architecture formår at give identitet til et ellers arkitektonisk usammenhængende sted og forandre oplevelsen til noget langt mere interessant og sanseligt. "

Steen Savery Trojaborg, adm. direktør og partner hos DISSING+WEITLING architecture siger:
"At modtage Store Arne Prisen, en pris med netop det navn, fra vores fagfæller, det sætter vi særlig pris på. For et relativt beskedent værk, der til vores store overraskelse er gået verden rundt og er blevet et sindsbillede på København, som den progressive og glade cykelby. I Arne Jacobsens tid gik arkitekturen fra funktionalisme til modernisme, der blev afsættet for DISSING+WEITLINGs fortsættelse af hans tegnestue i 1971. Det er siden blevet til pluralisme, så Arne Jacobsen er ikke den eneste ene for os, men en tidsløs ener af de sjældne, som har givet os meget med på vejen, så vi nu til arkitekturens -ismer kan tilføje cyklisme. "

Lille Arne: Nytænkning af arkitekturformidling
Årets lille Arne går til Copenhagen Architecture Festival x Film ved festivaldirektør Josephine Michau, udviklingschef Mads Farsø og programchef Peter Møller Rasmussen.

"Filmfestivallen modtager Lille Arne for at nytænke formidlingen af arkitekturen, fremhæve dens kvaliteter og mangfoldighed og skabe relevant debat", lyder det fra dommerkomiteen.

Josephine Michau, udviklingschef for Copenhagen Architecture Festival siger:
"Det betyder helt enormt meget for os som nystartet festival at blive anerkendt for vores indsats med en Lille Arne. Og for mig personligt er det da en ekstra gevinst, at jeg har kunnet komme 'udefra' og alligevel kunnet få en betydning for faget. En Lille Arne ser vi som et tegn på at vi er på rette vej, og vil gerne benytte lejligheden til at takke for al opbakning fra alle vore samarbejdspartnere og publikum og ikke mindst til Arkitektforeningen for prisen."

Fakta:

Store Arne:
Cykelslangen
Arkitekt: DISSING+WEITLING Architecture
Bygherre: Københavns Kommune
Ingeniør: Rambøll (DK)
Entreprenør: MT Højgaard (DK)
Lysdesign: lightconstructor (DK)

Lille Arne:
Copenhagen Architecture Festival x Film
Projektteam: festivaldirektør Josephine Michau, udviklingschef Mads Farsø og programchef Peter Møller Rasmussen
Støttet af bl.a. Realdania, Dreyers Fond, Københavns Kommune mfl.

Om Arkitektforeningen og lokalafdelingen København:
Arkitektforeningen har godt 7000 medlemmer, der alle er arkitekter MAA. Lokalafdelingen i København afholder jævnligt arrangementer, faglig debatter og netværksmøder og har ca. 3800 medlemmer.

Prisen Årets Arne blev stiftet i 2007 af Lokalafdelingen i København.
Prisen er en statuette i Akryl, præget med arkitekten Arne Jacobsens ansigt.


Relevant information

Se alle de nominerede på arkitektforeningen.dk
http://www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/nominerede-til-aarets-arne-2015

Læs mere om Cykelslangen
http://dw.dk/cykelslangen/

Læs mere om Copenhagen Architecture Festival x Film
http://copenhagenarchitecturefestival.com/en/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K, Danmark

  +45 30 85 90 00
  +45 20 82 00 78

http://www.arkitektforeningen.dk

Modtag nyheder fra Akademisk Arkitektforening på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire