Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/07-15   -   Pressemeddelelse

BoligJobordningen: V, DF, Å, SF og K svigter andelsboligforeningerne

Et bredt politisk flertal vil genindføre BoligJobordningen, men private andelsboligforeninger udelades stadig fra at energirenovere. Det stiller Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation sig undrende overfor.

BoligJobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, er genindført med tilbagevirkende kraft for hele 2015, og fra 2016 bliver ordningen mere grøn. Fradraget er i både 2015 og 2016 et personligt fradrag. Men i andelsboligforeninger er det ikke den enkelte andelshaver, men foreningen, som igangsætter energibesparende renoveringsopgaver. Andelsboligforeninger er derfor ikke omfattet af ordningen.

Urimelig forskel
I virkelighedens verden betyder det, at andelsboligforeninger ikke kan bruge BoligJobordningen på lige fod med parcelhusejere, når der skal energirenoveres. Og det er ABF's landsformand Hans Erik Lund dybt utilfreds med.

- Det giver jo ingen mening at afskære 9.000 private andelsboligforeninger med 200.000 andelshavere fra at energirenovere. Vi ved, at rigtig mange af ABF's medlemmer gerne vil energirenovere til gavn for miljø og økonomi, men at de simpelthen ikke har råd, siger Hans Erik Lund og fortsætter:

- En undersøgelse fra Skatteministeriet har jo tidligere vist, at under 30% af BoligJobordningen er gået til energirenoveringer. Det niveau kan landets andelshavere hæve og bidrage til at indfri regeringens mål om flere energirenoveringer. Andelsboligsektoren er i mine øjne de lavthængende frugter, og det er en gåde, hvorfor regeringen ikke ønsker at plukke dem, når de udgør et så stort potentiale, udtaler Hans Erik Lund.

Det er ABF's erfaring, at vores medlemmer har stor interesse for energirenovering og gerne vil bidrage aktivt til at reducere bygningernes energiforbrug, hvis der gives en økonomisk tilskyndelse hertil. Det har ABF blandt andet belyst i denne rapport: http://www.abf-rep.dk/media/139609/energirenovering_6-11-2013.pdf

På den baggrund opfordrer ABF til, at BoligJobordningen udformes på en måde, der inkluderer renovering af andelsboligforeningernes ejendomme, eller at der etableres en alternativ tilskudsordning til energirenovering af andelsboligforeningernes ejendomme.

Pressekontakt


Firma

ABF
Vester Farimagsgade 1
1606 København V, Danmark

  +45 33 86 28 30

http://www.abf-rep.dk

Modtag nyheder fra ABF på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire